Se vores produktkatalog for at finde produkter som du kan bestille gratis
Alle kroppe er forskellige. Nøglen til at føle sig bedre tilpas efter en stomioperation, består i tålmodigt at vænne dig til en ny rutine, især når det drejer sig om dine kostvaner. Her er en række ting, du bør huske på.
Når du kommer hjem efter en kolostomi- eller ileostomi-operation, kan du føle dig lidt usikker. Det er forståeligt. Men den gode nyhed er, at en kostrutine kan hjælpe dig med at føle dig bedre tilpas.
Lige efter operationen: Dit output vil ofte være løst eller flydende. Dette bliver normalt bedre med tiden. Der er mange fødevarer, som kan hjælpe med at gøre din afføring fastere.
Hver dag: Forsøg at drikke seks til otte glas væske, så du undgår at blive dehydreret. Kontrollér, at du regelmæssigt afgiver klar eller bleg, stråfarvet urin. Det er et tegn på, at du sandsynligvis har nok væske i dit system. Hvis din urin er brun eller mørkegul, skal du drikke mere væske. Tal med dit sundhedspersonale om eventuelle kostbegrænsninger.
Efter ca. seks til otte uger: Dit output stabilseres til en konsistens, der forbliver konstant. Sørg stadig for at indtage den rigtige mængde væske, salt og kalorier. Hvis du ikke allerede har gjort det, så bør du rådføre dig med en sundhedsperson om en kostplan, der passer til dig.
Når du har fået det bedre: Alle er forskellige. Du vil begynde at føle dig mere som dig selv, når din krop er parat. Når du først har det godt og er kommet ind i en rutine, kan du begynde at afprøve dine yndlingsretter. Generelt kan de fleste med tiden vende tilbage til den mad, de spiste før operationen – med få eller måske helt uden begrænsninger.
Lad din krop bestemme rutinen: Som sagt … kroppe reagerer forskelligt på en operation, ligesom din livsstil er unik. F.eks. varierer spisetider fra person til person og kan også afhænge af sociale faktorer. Det er ikke anderledes for mennesker uden stomi. Dit system vil komme sig efter operationen på sin egen måde, så vær tålmodig.
Du skal blot stille og roligt ind i en rutine, og så vil du begynde at nyde din mad igen. Men husk: alt med måde.
Se eller udskriv brochuren: Livet med stomi: Sund kost (på engelsk)
Loading content...
Du forlader nu websitet for Hollister Incorporated og går videre til et website, som ikke drives af os. Hollister Incorporated er ikke ansvarlig for indholdet på eller tilgængeligheden af websites, som der linkes til. Vær opmærksom på, at websites, som der linkes til, kan have andre sikkerheds- eller databeskyttelsespolitikker.