Se vores produktkatalog for at finde produkter som du kan bestille gratis
Er du bekymret for din stomis indflydelse på dit sexliv? Den gode nyhed er, at det måske slet ikke vil få nogen indflydelse. Find fakta om, hvad du kan og ikke kan her.
Ja, det er muligt at have et dejligt sexliv og endda gøre det endnu bedre efter en stomioperation. Her er nogle gode råd om, hvad du kan og ikke kan i dit intime liv efter din operation.
HUSK at starte langsomt ud. Tag den med ro, og vær forsigtig til at begynde med. Husk, at intimitet og romantik også er en dejlig del af sex. Husk, at kærtegn, kys og berøring er en vigtig del af seksualiteten.
LAD VÆRE MED at ændre på noget (medmindre du har lyst til det). Hvordan har mennesker med stomi sex? På samme måde som mennesker uden stomi. De traditionelle samlejestillinger er næsten altid mulige. Sex handler naturligvis om din tilstand og dine individuelle præferencer.
HUSK at tømme posen. Brug et par minutter på at tømme posen inden samvær. Det vil give dig lidt mere selvtillid og ro i sindet.
Lad IKKE posen komme i vejen. Hvis posen ikke har stofbeklædning, kan du overveje at bruge et betræk lavet af bomuld. Det vil forhindre posen i at gnubbe mod din og din partners hud. Det vil også skjule indholdet, hvis du bruger en gennemsigtig pose. Indpakningen skjuler posen og holder den tæt på overkroppen. Der er også forskelligt tilbehør såsom et stomibælte og undertøj, som hjælper med at skjule posen under seksuel aktivitet.
Du skal bare bruge det, du har det godt med. Nogle kvinder vælger at bære en vestlignende undertrøje af silke eller bomuld, som dækker posen og overkroppen. Der findes også mindre poser, som kan bæres diskret ved bestemte stomier.
Brug ALDRIG stomien til samleje. Du eller din partner bør aldrig bruge stomien til seksuel aktivitet (penetration).
Download hele pdf-filen: Livet med en stomi: Sex og forældrerollen (på engelsk)
Loading content...
Du forlader nu websitet for Hollister Incorporated og går videre til et website, som ikke drives af os. Hollister Incorporated er ikke ansvarlig for indholdet på eller tilgængeligheden af websites, som der linkes til. Vær opmærksom på, at websites, som der linkes til, kan have andre sikkerheds- eller databeskyttelsespolitikker.